Søg
0

LÅN EN TRAILER GRATIS - SÅDAN GØR DU

LÅN EN TRAILER GRATIS - SÅDAN GØR DU

Traileren afhentes og leveres tilbage i XL-BYG Grønvold & Schou A/S. Traileren er gratis at låne, fra du har hentet den til den efterfølgende morgen, 1 time efter butikken åbner. 

VÆRD AT VIDE INDEN DU LÅNER EN TRAILER 

Hvor stor er traileren? 
Vi har to typer: lukkede trailere og åbne trailere. 
 
Lukkede trailere 
Indvendige mål: L2,58 x B1,48 x H1,57 m
Udvendige mål: L4,01 x B1,91 x H2,09 m
Døråbningen mål: L1,37 x B1,52 m
Totalvægt: 750 kg
Egenvægt: 360 kg
Lastevægt: 390 kg 
 
Åbne trailere 
Indvendige mål: L2,58 x B1,44 x H0,35 m
Udvendige mål: L3,88 x B1,50 x H1,00 m
Totalvægt: 750 kg
Egenvægt: 270 kg
Lastevægt: 480 kg 
 
Er der lås på traileren?
Traileren står aflåst med en låsekasse, når du afhenter den. Du er i din lejeperiode ansvarlig for låsekassen, nøglen og låsen. Traileren skal til enhver tid afmonteres bilen og låses, inden den forlades uden opsyn. Traileren er ikke forsynet med en lås på bagdørene, så hvis du vil låse dit gods inde, skal du selv medbringe en hængelås.  
 
Er der surringskroge inde i traileren?  
Ja, der er surringskroge i trailerens sider. De er placeret således for at undgå skader på gods, der står i bunden af traileren.
 
Passer traileren til min bil?   
Traileren passer til alle biler med et godkendt anhængertræk. Stikket er et standard 7- eller 13-polet trailerstik. Husk at tjekke dit trailerstik på bilen. Du kan medbringe en adapter eller låne en i vores Rådgivningscenter ved afhentning af traileren.
 
Selvom traileren ser stor ud, er den nem at køre selv med små biler. Det kræver ikke trailerkørekort at køre med den, så længe trailerens og bilens samlede totalvægt ikke overstiger 3.500 kg.
 
Er traileren i god stand?  
Ja, trailerne bliver hele tiden efterset og vedligeholdt. Desuden udlåner vi kun danske trailere i professionel kvalitet. Dog skal du være opmærksom på, at vi ikke kan garantere for, at traileren er 100% tæt. Dette specielt ved kraftigt regnvejr. Så du skal sørge for, at evt. indtrængende vand ikke kan beskadige dit gods. Det, du transporterer i traileren, er ikke dækket af evt. tegnet forsikring hos os når du låner traileren, men skal dækkes af din egen indbo forsikring. 
 
Skal jeg selv have tæpper og remme med?
Ja, traileren er altid tom, når du låner den. Derfor er det en god idé at medbringe tæpper og remme til at beskytte fragten. Der er surringskroge i bunden af alle vores trailere.
 
Du kan købe remme, surringsreb og andet udstyr i XL-BYG Grønvold & Schou A/S til at fastgøre din last. Det er altid dit eget ansvar, at lasten er fastgjort forsvarligt og efter gældende regler. 
 
Hvad må jeg fragte i traileren 
Du må køre med alt, hvad der er lovligt, ugiftigt og ikke efterlader spor i traileren. Det er strengt forbudt at fragte personer eller levende dyr i traileren.
 
Kan alle biler trække trailerne?  
Ja, bemærk at minibiler ikke må laste traileren fuldt. Tjek din bils registreringsattest. Er du stadig i tvivl om, hvor meget din bil kan trække, kan du læse mere her hos FDM 
 
Hvordan får jeg en krog på min bil?
Kontakt en autoriseret mekaniker. Det koster fra ca. 4.000 DKK at få en trækkrog på sin bil.    

 Salgs- og leveringsbetingelser

  • Du vælger selv hvordan du vil booke din trailer.
  • Du kan helt gratis låne den i forretningen, men kan også forhåndsbooke traileren online her, dette koster et gebyr på kr. 25,-.
  • Ønsker du at booke traileren længere end gratis perioden koster dette kr. 199,- pr. påbegyndt døgn. Aftale om forlængelse skal indgås inden den gratis lejeaftale udløber, og kan kun opnås såfremt traileren ikke er forhåndsbooket til ny udlejning. Men du kan altid booke flere dage frem på www.freetrailer.dk.
  • For sen aflevering koster samme leje som et påbegyndt døgn, og kan suppleres af bødepålæg på kr. 300,-.
  • Depositum udgør kr. 1.000.- som kun blive reserveret på din konto og ikke trukket. Depositummet vil blive frigivet igen straks traileren er afleveret i samme stand som du modtog den.
  • XL-BYG tilbyder også en valgfri forsikring til kr. 39,- pr. dag. Dette er en dagsforsikring der betales pr. dag for alle lejedage inkl. evt. lukkedage. På denne måde slipper du for selvrisikoen på op til kr. 2.500,- hvis du skulle være så uheldig at lave en skade på traileren.
  • Bookning og udlån af trailer kræver, at du har et af følgende betalingskort: Dankort, Visa/Dankort, Visa/elektron, eller Mastercard. Du vil også blive bedt om at vise dit betalingskort samt kørekort i din XL-BYG forretning før udlevering af traileren.